Generelle betingelser
Gratis og betalt lejeperiode
- Det er gratis at låne en Freetrailer, fra du henter den, og en tidsbegrænset periode frem. Dertil kommer et reservationsgebyr ved forhåndsreservation. Herefter koster det almindelig leje pr. ny påbegyndt lejeperiode.
- Hvis butikken ikke har åbent den efterfølgende dag, forlænges gratisperioden indtil den førstkommende dag, hvor butikken holder åbent.
- Ved indlevering af en trailer, er det først muligt at starte en ny gratis lejeperiode den efterfølgende dag. Hvis du låner en ny trailer samtidig med, at du allerede har en gratis Freetrailer, koster det ligeledes almindelig leje pr. lejeperiode.
Afhentning af traileren
- Du skal ved afhentningen af freetraileren kontrollere, at der ikke er fejl eller mangler på freetraileren, herunder at signalgivning og alt lys fungerer.
- Du skal kontakte butikkens personale eller gøre brug af Freetrailers app hurtigst muligt, og senest inden du kører med traileren, hvis der er fejl eller mangler ved den udlejede Freetrailer. Der kan herefter stilles en ny trailer til rådighed, såfremt der er en ledig trailer.
- Hvis du bliver forhindret i, at afhente din Freetrailer, kan du afmelde din reservation senest 1 time før afhentningstidspunktet, og du bliver da kun trukket normalt reservationsgebyr. Afbestilling skal ske via selvbetjening på www.freetrailer.com eller Freetrailer appen. Der er som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på indgåelse af en lejeaftale med Freetrailer. Da leje af en Freetrailer er en tjenesteydelse, der finder sted på et bestemt tidspunkt (lejeperioden), bortfalder fortrydelsesretten ved lejeperiodens start.
- Afhentes Freetraileren ikke senest en time efter den reserverede tid, trækkes der udeblivelses- og reservationsgebyr og din reservation annulleres.
Dette kræves af dig
- Du bærer det fulde ansvar for, at din Freetrailer trækkes af et køretøj, som er lovmæssigt indregistreret til kørslen, og at der er tegnet en ansvarsforsikring på trækkrogen, for det køretøj du anvender.
- Du skal besidde et gyldigt kørekort, der giver dig ret til at trække den lejede Freetrailer. Det er dit ansvar, at din kørsel med Freetraileren overholder færdselslovens regler.
- Freetraileren må kun føres af dig som lejer, og den eventuelle ekstra fører, der fremgår af kontrakte. Freetraileren må ikke fremlejes eller benyttes til befordring af personer eller dyr.
- Traileren må ikke benyttes til politiske eller religiøse formål.
- Ved punktering af Freetraileren skal du koble den fra bilen og trække den ind til siden, så den står lovligt, og ikke står i vejen for andre trafikanter. Lås Freetraileren og ring til Freetrailer kundeservice.
Parkeringsbøder og andre afgifter
- Du hæfter selv for alle parkeringsbøder/afgifter. Modtager vi opkrævninger på p-bøde grundet manglende betaling, videregiver vi lejerens navn og adresse til parkeringsselskabet, og der tilføjes et administrationsgebyr.
- Manglende betaling af parkeringsbøde/afgift vil medføre krav mod lejeren af traileren inklusive evt. rykkergebyr samt et administrationsgebyr. Freetrailer forbeholder sig ret til, at trække en eventuel parkeringsafgift på din konto.
- Eventuelle indsigelser overfor parkeringsbøde/afgift skal rettes til bødeudsteder.
- Tages Freetraileren med til udlandet, risikerer du at få en bøde for ikke at have den originale registreringsattest. Der findes dog en kopi bagest i traileren. Samtidig skal du være opmærksom på, at skader på traileren eller bilen står for din egen regning i udlandet, og du står samtidig også selv for hjemtransport af traileren, såfremt det skulle være nødvendigt. Vi anbefaler dog, at du som udgangspunkt ikke tager vores trailer med til udlandet.
Returnering af traileren
- Se det præcise returneringstidspunkt i din lejekontrakt som du har modtaget på email.
- Din Freetrailer skal tilbageleveres i rengjort stand til Freetrailers plads på afhentningsstedet senest på det i aftalen fastsatte returneringstidspunkt - dog inden for afhentningsstedets åbningstid. Returnerer du ikke din Freetrailer i rengjort stand, skal du betale et rengøringsgebyr.
- Forudsat at der er ledig kapacitet, kan du forlænge lejeperioden via Freetrailer appen, selvbetjeningen på www.freetrailer.com eller ved at ringe til kundeservice. Aftale om forlængelse er først endeligt indgået, når du har modtaget skriftlig bekræftelse fra Freetrailer.
- Din Freetrailer anses først som afleveret, når du har modtaget en underskrevet bekræftelse på e-mail.
- Ved for sen aflevering trækker Freetrailer et gebyr samt normal leje for hver ny påbegyndt lejeperiode. Hvis du har tegnet forsikring, påløber der ligeledes forsikringsgebyr per ny påbegyndt lejeperiode, indtil traileren er retur.
- Har du ikke indgået skriftlig aftale med Freetrailer om at forlænge lejeaftalen, kan Freetrailer sætte sig i besiddelse af traileren gennem en umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse og for din regning.
Forsikring og selvrisiko
- Alle Freetrailere er forsikrede af Freetrailer. Afleverer du din Freetrailer i beskadiget eller mangelfuld stand, eller bliver Freetraileren stjålet, skal du betale en selvrisiko.
- Opgøres skaden eller tabet til et beløb, som er mindre end selvrisikoen, udbetales differencen til dig, når en endelig opgørelse er udarbejdet af Freetrailer.
- Hvis du har tilkøbt en selvrisikodækning, fjernes din selvrisiko. Bemærk at lås, nøgle/elektronisk nøgle (FOB), sikkerhedswire samt låseboks og næsehjul ikke er omfattet af selvrisikodækningen. Nøgle, lås, batteri og batterilader (ved el-cykellån).
- Ved tab af lås tilskrives et gebyr på 950 DKK og ved tab af den elektroniske nøgle (FOB) tilskrives et gebyr på 210 DKK.
- Selvrisikodækningen dækker ikke eventuelt tyveri af traileren. Der vil altid være en selvrisiko, hvis traileren bliver stjålet.
- Hvis skaden eller tabet, helt eller delvist, skyldes forsætlig adfærd eller misligholdelse af disse lejebetingelser, kan Freetrailer rejse krav om erstatning ud over selvrisikobeløbet.
- Forsikringen omfatter ikke skader på gods eller tyveri af gods.
Hvornår dækker forsikringen?
- Alle Freetrailere er forsikrede af Freetrailer Danmark. Afleverer du din Freetrailer i beskadiget eller mangelfuld stand, eller bliver Freetraileren stjålet, skal du betale en selvrisiko på 3500 DKK (for trailer) eller 4500 DKK (for el-cykel) eller 5000 DKK (for e-trailer). Opgøres skaden eller tabet til et beløb, som er mindre end selvrisikoen, udbetales differencen til dig, når en endelig opgørelse er udarbejdet af Freetrailer Danmark.
- Hvis du har købt en selvrisikodækning til 49 DKK, reduceres din selvrisiko på traileren til 0 DKK. Ved tyveri af el-cykel dækker selvrisikodækningen dog kun delvis. Der vil altid være en selvrisiko på 4500 DKK, hvis en el-cykel bliver stjålet. Ved tyveri af e-trailer dækker selvrisikodækningen dog kun delvis. Der vil altid være en selvrisiko på 5000 DKK, hvis en el-cykel bliver stjålet.
- Bemærk at lås, nøgle/elektronisk nøgle (FOB), sikkerhedswire samt låseboks og næsehjul ikke er omfattet af selvrisikodækningen. Nøgle, lås, batteri og batterilader (ved el-cykellån). Ved tab af lås tilskrives et gebyr på 950 DKK og ved tab af den elektroniske nøgle (FOB) tilskrives et gebyr på 210 DKK.
- Bemærk følgende for e-trailen: batteri, cykeltræk, wire og lås, styringshåndtag og cykelistvimpel er ikke omfattet af selvrisikodækningen.
- Sker der kaskoskade på bilen under kørsel med en forsikret Freetrailer? Så dækker vi også selvrisiko på den trækkende bil, oplyst ved leje af trailer – dog max. 3500 DKK.
- Bemærk: Denne dækning omfatter ikke glasskader og skader, der sker på anden måde end ved kørsel med lejet Freetrailer. Det skal være en dækningsberettiget kaskoskade, og erstatning skal være ydet fra dit forsikringsselskab. Desuden skal fører i skadeøjeblikket være registreret bruger på køretøjet.
- Hvis skaden eller tabet helt eller delvist skyldes forsætlig adfærd eller misligholdelse af disse lejebetingelser, kan Freetrailer Danmark rejse krav om erstatning ud over selvrisikobeløbet.
- Forsikringen omfatter ikke skader på gods eller tyveri af gods.
Ansvarsfraskrivelse
- Freetrailer er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab hos dig eller tredjemand.
- Freetrailer er ikke erstatningsansvarlig for eventuelle skader, Freetraileren måtte forvolde på din bil eller dennes el-system.
- Freetrailer er ikke erstatningsansvarlig for eventuelle skader, e-traileren måtte forvolde på dig eller tredjemand.Freetrailer påtager sig intet ansvar for skader, der måtte ske på gods i Freetraileren eller for tyveri af gods fra Freetraileren.
- Din reservation er ikke en garanti for, at der er en Freetrailer til rådighed. Er Freetraileren ikke kommet retur fra tidligere udlejning - eller er den skadet - er Freetrailer ikke forpligtiget til at skaffe en Freetrailer til dig. Freetrailer kan ikke gøres erstatningsansvarlig for tabte reservationer, eller for manglende Freetrailere ved afhentning uanset årsagen hertil.
Klager
- Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores Kundeservice.
- Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.
Sikkerhed og betaling
- Freetrailer bruger Altapay som betalingsløsning. Altapay er SSL compliant og PCI Certificeret. Dette betyder, at dine betalingsoplysninger er sikret efter bedste standard.
- Når du lejer en trailer igennem Freetrailer, benytter vi SSL som forsikrer, at kommunikationen mellem Freetrailer og Altapay samt kunden og Freetrailer er krypteret. Dette betyder, at når du skriver dine kreditkortoplysninger på Freetrailers hjemmeside, er det kun Altapay, som kan læse dem.
- Freetrailer registrerer dit betalingskort i forbindelse med bestilling. Når du afleverer din Freetrailer, trækker vi således eventuelt reservationsgebyr, forsikring eller betaling af eventuelle skader, tyveri, ekstra leje eller for sen aflevering fra dit betalingskort.
- Trækningen sker på én gang, og der vil ikke være ekstra trækninger efterfølgende på dit betalingskort - dog med undtagelse af eventuelle parkeringsbøder.
Gældende for e-trailer
Færdsel i trafikken
Du skal være opmærksom på følgende når du går eller cykler med en e-trailer
- Hastighed maks. 25 km/time.
- Lasteevne op til 100 kg.
- Fordel dine varer i hele transportkassen.
- Fastgør dine varer.
- Batteriet holder til kørsel maks. 70 km.
- Aflås altid traileren forsvarligt med lås og wire.
- Det er ikke tilladt at transportere mennesker og dyr i e-traileren.